TV-inspektion i Nord-, Midt- og Østjylland
- Præcis fejlfinding med kamera
- Dokumentation til forsikring og bolighandel
- Private og erhverv
TV-inspektion - find årsagen uden at grave
Se, hvad der foregår inde i kloakken
Har du mistanke om, at der er noget galt med din kloak eller dine rør, er en TV-inspektion den hurtigste vej til klar besked. Vi fører et kamera ind i rørsystemet og ser med det samme, hvad der foregår - uden at der skal graves først. På den måde finder vi den præcise årsag til problemet, og du kan træffe beslutninger ud fra fakta i stedet for gætværk.
Vi arbejder med moderne udstyr og god erfaring, så du får en grundig vurdering og et solidt grundlag at handle på - hvad enten du er privat eller driver virksomhed.

Hvad kan du bruge en TV-inspektion til?
En kamera undersøgelse af kloakken er nyttig i mange situationer. Du kan bl.a. bruge den til at:
- finde årsagen til gentagne stop eller langsomt afløb
- dokumentere skader før en reparation eller en forsikringssag
- tjekke rørenes tilstand ved køb, salg eller renovering af bolig
- afklare, hvor stor en skade egentlig er, før arbejdet sættes i gang
Når du kender problemet præcist, er det langt nemmere at vælge den rigtige løsning - både teknisk og økonomisk.
Hvornår er en TV-inspektion en god idé?
Det kan især betale sig at få lavet en inspektion, hvis du har mistanke om:
- rotter i kloakken
- forskudte eller utætte samlinger
- rørbrud eller sammenfald
- tilbagevendende forstoppelser
Har du haft de samme problemer flere gange, eller er der tegn på utætheder, er det en fordel at få kigget efter tidligt. Jo før årsagen findes, jo mindre er risikoen for store følgeskader.
Vi ved hvad vi kigger efter - og kører ikke bare et kamera igennem
En TV-inspektion er kun så god som den vurdering, der følger med. Vi nøjes ikke med at føre kameraet igennem - vi forklarer det, vi ser, og forklarer dig, hvad der er galt, og hvad det rigtige næste skridt er. Så derfor står du ikke tilbage med en optagelse, du ikke kan bruge til noget, men med et klart overblik og en anbefaling.
Hvad koster en TV-inspektion?
Prisen afhænger af, hvor lang og tilgængelig rørstrækningen er, om rørene skal renses først, om du ønsker en rapport til videre brug, og om opgaven haster. Derfor giver vi altid en klar pris, inden vi går i gang, så du ved præcis, hvad du kan forvente. Ring til os på 29 44 52 05 for en snak.
Samarbejde med autoriseret kloakmester
Kloakproblemer kender ikke til lukketider. Derfor står vi klar døgnet rundt, når du har brug for hjælp. Vi samarbejder med en autoriseret kloakmester og vi løser derfor opgaven korrekt første gang, og du kan trygt overlade både de akutte og de planlagte opgaver til os.
Vi dækker hele Mariagerfjord Kommune og de omkringliggende områder i Nord-, Midt- og Østjylland, herunder Randers, Mariager, Hobro, Hadsund og Viborg.
Ring til os
Vil du undgå gætværk og få klar besked om tilstanden i din kloak? Ring til Mariagerfjord Kloakservice på 29 44 52 05, så finder vi den løsning, der passer bedst til din opgave.
